Om personen, lederen, læreren og terapeuten Marianne

Nærværende

Tryghedsskabende

Kompetent

Sagt af klienter, som har været i kontakt med mig

Her får du autentisk nærvær

Jeg ser dig, og jeg lytter til dig

I et samarbejde er vi nysgerrige på, hvad der rører sig i dig

Jeg arbejder med dig i centrum, og min terapi og forløb skræddersyes til dig

Jeg ved, hvad der virker og guider dig til at få nye perspektiver og finde ro, balance og styrke

til at være dig

Jeg arbejder professionelt med viden og redskaber og går i supervision hos andre professionelle.

Min egen stresshistorie

Jeg har gået vejen selv –  havde en ordentlig omgang stress,

der endte i udbrændthed.

Jeg var meget engageret i mit job – senest som leder i skolen. Udviklingsorienteret, forandringsparat og altid parat til at tage nye og spændende opgaver.

Jeg elskede mit job – i et skolemiljø, hvor børn, forældre og lærere var udfordrede af sociale problemer og kulturforskelle.

Der var brug for ledelse med mellemmenneskelig forståelse – opmærksomhed på børn, forældre og medarbejdere i sammenhæng med de politiske krav til skoler.

Set i bakspejlet havde jeg alle stresssymptomerne

over en lang periode,

men det fik mig ikke til at stoppe op –

for jeg så ikke de enkelte symptomer i en større sammenhæng,

og jeg vidste ikke, hvordan stress kan udvikle varige skader og udbrændthed.

Jeg var ganske simpelt ikke i stand til at lytte til min krop og kendte ikke dens signaler!

Sygmelding var utænkeligt!

for arbejdet var jo vigtigt!

så jeg fortsatte til min krop sagde helt fra

og jeg ikke engang var i stand til at udføre helt simple opgaver.

Jeg havde bidt tænderne sammen alt for længe.

Behøver jeg at sige at jeg aldrig kom tilbage til min gamle arbejdsplads og at min krop skulle bruge laaang tid på at komme til at fungere igen?

Dengang havde jeg ikke den rigtige professionelle stresshjælp, og det kunne jeg virkelig godt have brugt –  for så var det nok forløbet anderledes. Jeg fik nogle arbejdsgiverbetalte psykologsamtaler og det hjalp mig ikke, for der var ikke tilstrækkelig viden om stress.

Min krop sagde så meget fra,

at jeg ikke var i stand til at komme i bad

eller at gå en tur!!

Og i dag er jeg på et nyt spor i mit liv – og har fået et godt liv igen!

Jeg har specialiseret mig som terapeut og coach i at hjælpe andre med de redskaber, som har virket for mig og for mine klienter.

For at blive stressfri og få et nyt liv, skulle jeg helt sikkert begynde at være i verden på en ny måde.

Mere af det samme

ville bare give samme resultat: Stress.

Jeg havde først brug for RO

og derefter redskaber og støtte til at finde mig selv i et nyt liv.

Så jeg begyndte at gå vejen med mindfulness og coaching. Fik mere ro på nervesystem og tankemylder

og meget langsomt begyndt kroppen også at fungere igen.

Det tog sin tid og jeg fik medicinsk hjælp – stresshormoner er ødelæggende, når de pumper rundt i kroppen alt for længe.

Men hvordan kunne jeg mentalt komme ud af mine gamle mønstre, der åbenbart førte direkte til stress?

Her kommer stressterapien ind – jeg skulle kigge ind i min rygsæk, som jeg havde båret med mig hele mit liv

og få øje på årsagerne til,

min måde at være i verden på.

Terapien hjalp mig til at se, at jeg havde et valg

og at jeg ikke behøvede at gentage alt det gamle,

som ikke var godt for mig længere.

JA! DET ER MULIGT AT KOMME UD AF STRESS FOR ALTID!

Jeg har gået vejen selv – og det samme gør mine klienter

Det seneste redskab jeg har fået i min terapeut redskabskasse er TFT- Tankefeltterapi og chok-traumeforløsning.

Fordi: Med traumeforløsning og TFT kan vi også forløse det, der sidder ubevidst i kroppen.

SÅ NU TILBYDER JEG DEN STRESSBEHANDLING, JEG SELV GERNE VILLE HAVE HAFT!

BASERET PÅ EGNE ERFARINGER MED METODERNE OG MED KLIENTERFARINGER I, HVAD DER VIRKER!

Uddannelser

Coach fra ID Academy

Ledercoach KLEO

Stress specialist og lægeeksamineret stressterapeut,  Stresslægen

Stress Mentor og certificeret Stress Coach,  Life Academy

Master stressterapi, Matzau

TFT – Tankefelt terapeut, Mygind Institute

Meta-sundhed Mygind Institute

Mindfulness-instruktør

Yoga kurser målrettet afstresning og bedre søvn